Suchergebnisse

Denne artikel tager udgangspunkt i tidens stigende translokale tendenser, derer karakteriseret ved øget mobilitet og multiple stedsidentiteter. Udviklingenopbløder dikotomien mellem beboere og besøgende i de danske landdistrikter.Artiklen fokuserer på de deltidsbeboere, der engagerer sig aktivt i lokaleudviklingsprojekter f.eks. som investorer i lokale forretninger, projektlederefor kulturarvs- og kulturinstitutionsprojekter, eventmagere eller aktiehavere ilokale bæredygtighedsprojekter. Der ses en flertydig påvirkning af stedernessociologi, ligesom stedskvaliteter, der i udgangspunktet er med til at motivereog tiltrække midlertidige aktører, påvirkes. Teoretisk bygges på en forståelseaf stedsudviklingsprocesser som multiskalære, flerdimensionelle og dybt betingetaf forskellige sociale aktørers differentierede kapacitet til mobilitet ogstedsengagement. Empirisk er artiklen baseret på kvalitativ forskning foretageti 2018 på fire attraktive nordiske øer. Undersøgelsens resultater pegerpå, at deltidsbeboerne indgår i en række translokale engagementsfælleskabersammen med lokale kræfter, og at de motiveres af oplevede stedskvaliteterknyttet til forestillingen om det rurale såvel som af de fællesskaber, de indgåri – eventuelt med andre ressourcestærke deltidsaktører som hovedattraktionen.De translokale fællesskaber udgør et betydeligt stedsudviklingspotentiale,men rummer samtidig et potentiale for social eksklusion, fordi de ressourcestærkested-skabere, der rummer både fuldtids- og deltidsbeboere, kanrisikere at understøtte økonomiske gentrificeringsprocesser såvel som fremme social displacement.